Hver har sin skæbne af Thomas Kingo (1681)

Digtet, hver har sin skæbne af Thomas Kingo er opbygget af 8 Strofer med 7 vers i hver. Linjerne er ikke brudt på en overraskende metode, det er derfor er det et normalt digt. Alle vers Indeholder ababccc enderim. Digtet har en 3/4-dels rytme. Tryk på hver tredje stavelse startende med den første. Sorrig og glæde de vandre tilhobe.
Digtets tema er at livets gang. Man hører hvordan konger, mødre og børn vokser op og følger deres rolle i livet. Vi analysere så hver strofe.

1. Første strofe handler om at alle mennesker skal følges ad lige meget om de er glade eller ke-de af det, i medgang og modgang.
2. Anden strofe handler om kongens pligter og gøremål. Kongen må ikke lege og fjante, men skal passe hans pligter og han har scepterets magt.
3. Tredje strofe handler om at livet i sandhed er noget møg. Man kan til hvert en tid blive ulykkelig at alt. Man bærer ulykkeligheden og smerten i brystet. På grund at denne periode er meget iscenesat så er folk ikke så lykkelig som de ser ud. Altså hvis du går under deres smykker(skjold af en art) så alle mennesker ulykkelige.
4. Fjerde strofe handler om ungdommen og hvordan man opblomstrer som ung. Man lærer så en masse visdom og ære for til sidst at visne og dø når man kommer over ungdommen.
5. Femte strofe handler om piger inden de bliver gift. Inden pigerne er gifte har de torne og kan svare igen men når pigerne så bliver givet væk og begynder at føde børn så mister de deres skønhed.
6. Sjette strofe handler om at Thomas Kingo ikke vil bliver slået om kuld af verden. Han vil ikke bekymre sig og der er ikke nogen smerte der skal røre hans hjerte.
7. Syvende strofe handler om at angst skal blive til glæde, sorgen skal fordrives ved tid. Fattige skal have de dyreste klæder.
8. Ottende strofe handler om at han ikke kan blive mere lykkelig og det er lige meget hvad Gud og Herren vil. Man skal heller ikke kun snakke hvis man hader noget. Man skal bare lade verden kører som den gør.

Digtet er tanke-livsfilosofisk digt. Det bruger meget ironi, altså siger noget men mener noget andet. Digtet er opdelt i afsnit med 7 vers i hvert strofe opdelt i 4 vers i én rytme og 3 vers i en ny rytme. Digtets formål er at informere læseren om at livet er noget møg og at alt er godt i himlen.

2. Komposition/forløb
Digtet består af 8 Strofer med 7 vers i hver. Digtet går ind og diskutere livet på jorden versus livet i himlen og ligesom ophøjer livet i himlen. Blandt andet hvis man ser på tredje strofe så står der at "Himlen alene for sorgen er kvit!" Altså er man ulykkelig og sorger på jorden, men når man kommer i himlen er alt godt. Stemningen ligger op til at de første 4 vers er nedtrykte og grå, mens de sidste 3 vers er farverige og glade.

3. Gennemgang af digtet
Hvis man kigger på digtet så behandler hver strofe et emne. Emnerne ligger meget tæt på hinanden, men hver strofe er en historie for sig selv. Hvis man kigger stroferne igennem finder man at:
1. Første strofe behandler hvordan sorg og glæde, lykke og ulykke, modgang og medgang, og sol-skin og skyer de altid følges ad. På jorden kan man ikke have den ene uden også at have den anden, men i himlen er den ene nok. Altså i himlen kan man nøjes med glæde, lykke, medgang og solskin.
2. Anden strofe behandler hvordan kongen har det svært fordi han har så mange pligter. Kongens scepter har tilføre man mange byrder. Men når han så kommer i himlen så bliver han fri for pligterne og bliver salig og fro.
3. Tredje strofe forklarer hvordan man kan blive lykkelig af alt, men man også kan komme til at føle sorg. I sit bryst er man fyldt af sorg og smerte. Altså hjertet gør ondt når man bekymre sig. Men når man kommer i himlen så skal man ikke bekymre sig mere.
4. Fjerde strofe fortæller hvordan man lære og opblomstrer når man er ung og får en visdom og ære så man kan gå rundt med. Men jo ældre man bliver jo mere vil ungdommen og det man har lært forsvinde. Himlen er det eneste der varer evigt.
5. Femte strofe fortæller hvordan selv de skønneste ting i verden har en bagside. Roser har torne, de skønneste blomster har gifte. Himlen har dog som det eneste, ingen bagside.
6. Sjette strofe forklarer hvordan fortælleren ikke vil bekymre sig om verden går efter hans mening fordi han ved at han skal i himlen så han kigger bare fremad og glæder sig.
7. Syvende strofe forklarer hvordan angst skal blive til glæde, de fattige skal have tøj og de syge skal blive raske. Det eneste sted i verden hvor det her kan finde sted er i himlen.
8. Ottende Strofe fortæller hvordan jeg personen, blev lykkelig efter han lod Gud og sin herre, styre hans lykke. Han vil ikke længere råbe ud om verden men bare lade verden fuldføre sit spil.
Thomas Kingo bruger meget billedsprog(metaforer) til at slå fast hvad det er mener. I første strofe siger han solskin og skyer. De er metaforer for glæde(solskin) og sorg(skyer). I tredje i strofe siger han: "Tit ere bryst, under dyrebar smykke". Her snakker han om hjertet i brystkassen, under alle facaderne. Himlen er meget markant og med i alle stroferne. Himlen er hovedpersonen i digtet, altså hylder digtet himlen.

4. Formsprog/stilistiske virkemidler
Digtet har en 3/4-dels rytme. Tryk på hver tredje stavelse startende med den første. Sorrig og glæde de vandre tilhobe. Alle vers Indeholder ababccc enderim.
Første vers:
Sorrig og glæde de vandre tilhobe
lykke, ulykke de ganger på rad
medgang og modgang hinanden anråbe
solskin og skyer de følges og ad
jorderigs guld
er prægtig muld
himlen er ene af salighed fuld
Tilhobe og anråbe rimer, det samme gør rad og ad. Til sidst rimer guld, muld og fuld. altså ababccc enderim. Digtet indeholder ikke nogen sammenligninger men det indeholder mange metaforer, fx solskin og skyer som metaforer for glæde og sorg. Digtet indeholder personificeringer. Sorrig og glæde de vandre. Hvis følelse og abstrakte ting laver bevægelser. Digtet indeholder ikke nogle be-sjælinger. Digtet indeholder rigtig mange kontraster fordi det sammenligner livet på jorden med livet i himlen. Bare i første strofer er der 4 kontraster; Sorrig og glæde, lykke og ulykke, medgang og modgang, solskin og skyer. I det han bruger de mange kontraster gentager han også budskaberne. Han gentager ikke ordenen, men budskabet bag dem. Digtet indeholder derfor ikke direkte gen-tagelse, men indirekte gentagelser. Det henvender sig ikke til noget eller nogen uden for digtet. Dig-tet indeholder et udråb i strofe nr. 6. Der udbryder fortælleren: "Vel da!". I mange af stroferne bru-ger han dog udråbstegn for at fremhæve budskaberne. Digtet indeholder ikke nogen retoriske spørgsmål.

5. De fire eksistens-kategorier
1. Jeg: I digtet er jegfortælleren også fortælleren selv. Han fortæller ikke noget om hvor gammel eller hvordan han ser ud. Han forklarer kort at han ikke gider bøje sig for hvad andre mener og at han ikke gider bekymre sig for omverdenen.
2. Tid: Digtet foregår i fortiden hvor der var meget fattigdom og de svage ofte var de syge og om-vendt. Digtet har ikke nogen årstid.
3. Rum: Teksten foregår i Europa. Det kan man sige fordi der er konger. I Asien og mellemøsten på samme tidspunkt havde man kejsere. Rummet opleves som meget hårdt, fordi der er fattigdom og sygdomme. Kongen har mange pligter og det læses af digtet af folk bare glæder sig til at komme i himlen.
4. Omverden: Jeget er ikke tilfreds med den virkelighed han lever i. Han føler sig ikke tilpas i den scene han udfolder sig på.

6. overordnede værdiakser
I teksten er der de overordnede værdiakser som er himlen/jorden, sorg/glæde, angst/tryghed.

7. Tekstens forhold til læst stof
Teksten er meget anderledes i forhold til dens periode da den meget ødelægger de facader som alle mennesker holder oppe. Den skærer igennem og siger at menneskerne egentligt er utrygge og ulyk-kelige. I Barokken går det meget ud på at vise hvor pompøs og fin man er uden at give udtryk for ulykke eller sorg, men Thomas Kingo har i dette digt gennemskuet folks facader for forklarer hvad de virkelig føler. Det er dog normalt for perioden at hylde kristendommen på den måde.

Keed af Verden af Thomas Kingo (1689)

Digtet keed af verden er opbygget af 15 strofer af 7 vers. linier er ikke brudt, og afsluttes normalt.
Digtet indeholder enderim i systemet aabbccc. Digtet er 3/4dels rytme. Tryk på hver trejde stavelse startende med den anden Jeg Keedis nu længer at være din træl.


















Digtets indhold (temaer, motiver lign.)

Første strofe handler om en person der føler sin far giver ham for mange byrder. Dette får ham til at føle sig tom.
Anden strofe handler om, at han stiller spørgsmål til verden. Alt er bare skygger og bobler. Man kan ikke vide hvad der er hvad.
I tredje strofe stiller han spørgsmål til sin egen eksistens. Han bliver jo bare ældre og forsvinder til sidst.
I fjerde strofe fortæller personen at penge har opnået gudestatus i verden og selvom de bedrager og fordærver verden
Femte strofe handler om alle misunder alle og alle begår ofte samme fejl.
Sjette strofe fortæller at småting pustes op og gøres til store problemer. mens man er blind overfor de vigtige emner.
I syvende strofe fortæller personen at venskab og tro danner falske forhåbninger, da man ikke kan regne med noget i verden.
Ottende strofe handler om at den fysiske lyst og dens listighed
Niende strofer handler om at personen tager afsked til sin far.
I tiende strofe at hans liv begynder i evigheden. At månen står han nær, men at solen er selve Jesus.
Ellevte strofe handler om at han ønsker, sin formue skal vare ved og at intet, hverken tyv eller lignende må frarøve ham den.
Tolvte strofe handler at han vil få kraft som Jesus så djævelen ikke kan røre ham
Trettende strofe handler om at han skal skinne blandt hellige med sin skønhed, men ingen skal misunde ham. Gud skal smile til ham.
I fjortende strofe har han fundet en han holder af, der også holder af ham, Jesus. Han ser Jesus som han er og kærligheden har evig glød.
Femtende strofe handler at gud er alt hvad han behøver. Derfor kan han glemme alt om verdenen han har forladt.
De første 8 strofer slutter med ”forfængelighed, forfængelighed”. De sidste 7 slutter med ”I Abrahams Skiød, I Abrahams Skiød”.

Digtets formål?

Digtet er meget tankevækkende, da det nedgør meget i livet. At man skal frigøre sig. Gud og Jesus kan være metaforer for friheden.

2. komposition/forløb.
Digtet er opbygget normalt med færdiggjorte linier en fast struktur der holdes gennem hele digtet.

3. gennemgang af digtet
Personen udvikler sig gennem digtet. Han starter med at være lavest rangeret (en slave). Han tager afsked med sin herre (fader). Han kommer selv i himmelen hvor han ”bliver venner” med selveste Gud og Jesus. Han har nu udviklet sig til at være fri fra byrderne han blev pålagt på jorden.
Digtet vrimler med billedsprog.
Strofe 2:
Som verden opsminker med fauer gestalt?. Verden tvister virkeligheden, så den ser anderledes ud.
Strofe 10
Men Jesus er solen, hvis stråler er strød. Jesus er stor og magtfuld.
Strofe 13
Guds ansigt mig altid i øyne skal lee. Det mægtigste viser ham respekt. Han har nået toppen.

4. Formsprog/stilistiske virkemidler
rytme: Digtet er 3/4dels rytme. Tryk på hver trejde stavelse startende med den anden Jeg Keedis nu længer at være din træl.
Rim: AaBbCcc. Det kan vi sige hvis vi kigger på første strofe
Far, Verden, farvel
Jeg keedis nu længer at være din Træl
De Byder, som du mig har bylted oppaa
Dem hvister jeg fra mig og vil dem forsmaa
Jeg river mig løss, og jeg keedis nu ved
Forfængelighed
Forfængelighed
Her kan man tydelig se at farvel rimer på Træl, oppaa rimer på forsmaa og ved rimer på forfængelighed. Det er altså AaBbCcc enderim.
Digtet indeholder sammenligninger. Hvis man kigger på fjerde strofe så står der: "Du est dog af Verdens bedragelig ting. Han sammenligner målpersonen med verdens bedragelig ting. Metaforer? I syvende strofe står der: "Ach, Venskab og Troo, Som alt efter Lykken veedst Fløyet at snoo!" Der personificere forfatteren Venskab og Troo. Venskab og Troo er "følelser" og kan ikke flyve. Der er ikke nogen besjælinger i digtet. Digtet indeholder heller ikke kontraster ligesom det heller ikke indeholder gentagelser. Der er ikke nogen direkte henvendelser til nogen eller noget uden for digtet. I strofe nr. 5 og 7 er der eksempler på udråb ved brug af udråbstegn. Teksten indeholder mange retoriske spørgsmål. Eksempler på det er i anden og tredje strofe hvori fortælleren stiller mange spørgsmål, men ikke forventer at de bliver svaret.

5. de fire eksistens-kategorier
Jeg: personen ældres i digtet, så hans alder variere. Han mener at verden er korrupt og at man ser på det forkerte. Stemningen er dyster, i første mange strofer omtaler han kun dårlige emner. Senere bliver personen ”befriet” og kommer i himmelen. Herfra er alle strofer glade.
Tid: digtet er fortid, da det omhandler verden, da det blev skrevet.
Rum: Rummet er verden, som personen mener er forfærdelig.
Omverdenen: scenen er verden. Denne verden hvor ingen forstår hvor man bør fokusere, konstant bliver man forrådt af følelser og mål.

Barokhave

[1]Barokhaven kom til Danmark i slutningen af 1600-tallet. På det tidspunkt kom det til, at præge den danske havekunst en del. Den helhed der herskede over fyrsten og hans hof, var barokhaven en stor del af. Barokhaven var et slags symbol på den magt og prestige, som fyrsterne havde.
Den måde, som en barokhave var bygget op på, var at der var lange aksefaste alleer, forskelligt farvet grus som omgiver buksbomomkransede bede, der var bosquetter som er omkranset af hække og udfyldt med træer og buske. Der var vandfontæner, som var centralt placerede, samt buehække, pavilloner, statuer, vaser og klippede træer.
På billede ses det hele mere eller mindre.













[2]Barokhaven fik aldrig den store indflydelse på den menige borgers have, fordi en sådan have lagde op til storhed og magt, og den kunne ikke presses sammen til en lille have. De kongelige her i landet har altid været glad for haver. Hendes kongelige højhed dronning Ingrid havde en særlig interesse for barokhaven. I 1995 fik hun omlagt prydhaven i Fredensborg slotshave efter 1700-tallets tegninger. Hun fik også anlagt den Reserverede have på Fredensborg, med står respekt for de historiske elementer
[1] http://www.kulturarv.dk/tjenester/publikationer/emneopdelt/bygninger/byggeblade/14_havekunst/01_bevaringsvaerdige_haver/#16001700
[2] http://www.kongper.dk/fdenbslotsh.htm

Barokken

Barok stammer fra Portugal og betyder ”en stor uregelmæssig perle.” Perioden opstod fra Italien som efterfølger til renæssancen, som ligeledes opstod herfra. Barokken kom til Danmark omkring 1640 og fortsatte til omkring 1730, hvor storhedstiden var fra 1650 til 1720. I denne periode blev der sat fokus på at få detaljerne frem, og barokken er kendetegnet ved at være iscenesættende, hvilket tydeligt kom til udtryk i bl.a. kulturen. Her var det kunstnernes rolle, at få enevældens magt frem gennem pompøse, overdådige, selvsikre, kompakte og pralende værker.
Overklassens haver og arkitektur blev kendetegnene for barokken og den tænkning. Man ønskede at tilværelsen skulle være en modelverden, hvor der var orden og kontrol med naturen.














Fontana di Trevi (Bernini)

I 1699 blev der udgivet en autoriseret salmebog for at følge stræbelsen efter orden, system og ensartethed. Salmebogen skulle bruges ved alle gudstjenester i kongeriget og bestod af 297 salmer, hvoraf Thomas Kingo havde skrevet de 85. Salmerne handlede om livets forgængelighed og dødens nærhed, hvilket afspejler en erfaring, som mennesket i 1600 tallet havde. Krig, pest, hungersnød og hyppige og livstruende fødsler gjorde døden nærværende som livets grundvilkår. På daværende tidspunkt overlevede højst to tredjedele af alle nyfødte til de blev 10 år. Denne form for digtning kendes i dag som lejlighedsdigtning. Denne form for digtning ses for værende det første litterære gennembrud i Danmark. Litteraturen for stil og form, hvilket gør, at den bliver litterær. Digtning på denne tid forstås som ukritisk, da digterne fik penge af kongen eller hoffet for at skrive sange til ceremonier, fødselsdage, begravelser osv. Sangenes havde til formål at hylde regenten på en elegant måde. Dermed fandtes der tre typer for digtning i barokken; lejlighedsdigtning, salmer og hyldedigte.

Velkommen til Barokken

Vi vil arbejde med Thomas Kingo og nogle andre af de skrivere og digtere der levede gennem Barokken (1650-1720).

Helt specifikt vil vi arbejde med:
- Perioden
- Thomas Kingo's Digte ("Hver har sin skæbne" og "Keed af verden")
- En reflektion af barokken
- Øvrige indtryk af barokken

- Barokkerne