Hver har sin skæbne af Thomas Kingo (1681)

Digtet, hver har sin skæbne af Thomas Kingo er opbygget af 8 Strofer med 7 vers i hver. Linjerne er ikke brudt på en overraskende metode, det er derfor er det et normalt digt. Alle vers Indeholder ababccc enderim. Digtet har en 3/4-dels rytme. Tryk på hver tredje stavelse startende med den første. Sorrig og glæde de vandre tilhobe.
Digtets tema er at livets gang. Man hører hvordan konger, mødre og børn vokser op og følger deres rolle i livet. Vi analysere så hver strofe.

1. Første strofe handler om at alle mennesker skal følges ad lige meget om de er glade eller ke-de af det, i medgang og modgang.
2. Anden strofe handler om kongens pligter og gøremål. Kongen må ikke lege og fjante, men skal passe hans pligter og han har scepterets magt.
3. Tredje strofe handler om at livet i sandhed er noget møg. Man kan til hvert en tid blive ulykkelig at alt. Man bærer ulykkeligheden og smerten i brystet. På grund at denne periode er meget iscenesat så er folk ikke så lykkelig som de ser ud. Altså hvis du går under deres smykker(skjold af en art) så alle mennesker ulykkelige.
4. Fjerde strofe handler om ungdommen og hvordan man opblomstrer som ung. Man lærer så en masse visdom og ære for til sidst at visne og dø når man kommer over ungdommen.
5. Femte strofe handler om piger inden de bliver gift. Inden pigerne er gifte har de torne og kan svare igen men når pigerne så bliver givet væk og begynder at føde børn så mister de deres skønhed.
6. Sjette strofe handler om at Thomas Kingo ikke vil bliver slået om kuld af verden. Han vil ikke bekymre sig og der er ikke nogen smerte der skal røre hans hjerte.
7. Syvende strofe handler om at angst skal blive til glæde, sorgen skal fordrives ved tid. Fattige skal have de dyreste klæder.
8. Ottende strofe handler om at han ikke kan blive mere lykkelig og det er lige meget hvad Gud og Herren vil. Man skal heller ikke kun snakke hvis man hader noget. Man skal bare lade verden kører som den gør.

Digtet er tanke-livsfilosofisk digt. Det bruger meget ironi, altså siger noget men mener noget andet. Digtet er opdelt i afsnit med 7 vers i hvert strofe opdelt i 4 vers i én rytme og 3 vers i en ny rytme. Digtets formål er at informere læseren om at livet er noget møg og at alt er godt i himlen.

2. Komposition/forløb
Digtet består af 8 Strofer med 7 vers i hver. Digtet går ind og diskutere livet på jorden versus livet i himlen og ligesom ophøjer livet i himlen. Blandt andet hvis man ser på tredje strofe så står der at "Himlen alene for sorgen er kvit!" Altså er man ulykkelig og sorger på jorden, men når man kommer i himlen er alt godt. Stemningen ligger op til at de første 4 vers er nedtrykte og grå, mens de sidste 3 vers er farverige og glade.

3. Gennemgang af digtet
Hvis man kigger på digtet så behandler hver strofe et emne. Emnerne ligger meget tæt på hinanden, men hver strofe er en historie for sig selv. Hvis man kigger stroferne igennem finder man at:
1. Første strofe behandler hvordan sorg og glæde, lykke og ulykke, modgang og medgang, og sol-skin og skyer de altid følges ad. På jorden kan man ikke have den ene uden også at have den anden, men i himlen er den ene nok. Altså i himlen kan man nøjes med glæde, lykke, medgang og solskin.
2. Anden strofe behandler hvordan kongen har det svært fordi han har så mange pligter. Kongens scepter har tilføre man mange byrder. Men når han så kommer i himlen så bliver han fri for pligterne og bliver salig og fro.
3. Tredje strofe forklarer hvordan man kan blive lykkelig af alt, men man også kan komme til at føle sorg. I sit bryst er man fyldt af sorg og smerte. Altså hjertet gør ondt når man bekymre sig. Men når man kommer i himlen så skal man ikke bekymre sig mere.
4. Fjerde strofe fortæller hvordan man lære og opblomstrer når man er ung og får en visdom og ære så man kan gå rundt med. Men jo ældre man bliver jo mere vil ungdommen og det man har lært forsvinde. Himlen er det eneste der varer evigt.
5. Femte strofe fortæller hvordan selv de skønneste ting i verden har en bagside. Roser har torne, de skønneste blomster har gifte. Himlen har dog som det eneste, ingen bagside.
6. Sjette strofe forklarer hvordan fortælleren ikke vil bekymre sig om verden går efter hans mening fordi han ved at han skal i himlen så han kigger bare fremad og glæder sig.
7. Syvende strofe forklarer hvordan angst skal blive til glæde, de fattige skal have tøj og de syge skal blive raske. Det eneste sted i verden hvor det her kan finde sted er i himlen.
8. Ottende Strofe fortæller hvordan jeg personen, blev lykkelig efter han lod Gud og sin herre, styre hans lykke. Han vil ikke længere råbe ud om verden men bare lade verden fuldføre sit spil.
Thomas Kingo bruger meget billedsprog(metaforer) til at slå fast hvad det er mener. I første strofe siger han solskin og skyer. De er metaforer for glæde(solskin) og sorg(skyer). I tredje i strofe siger han: "Tit ere bryst, under dyrebar smykke". Her snakker han om hjertet i brystkassen, under alle facaderne. Himlen er meget markant og med i alle stroferne. Himlen er hovedpersonen i digtet, altså hylder digtet himlen.

4. Formsprog/stilistiske virkemidler
Digtet har en 3/4-dels rytme. Tryk på hver tredje stavelse startende med den første. Sorrig og glæde de vandre tilhobe. Alle vers Indeholder ababccc enderim.
Første vers:
Sorrig og glæde de vandre tilhobe
lykke, ulykke de ganger på rad
medgang og modgang hinanden anråbe
solskin og skyer de følges og ad
jorderigs guld
er prægtig muld
himlen er ene af salighed fuld
Tilhobe og anråbe rimer, det samme gør rad og ad. Til sidst rimer guld, muld og fuld. altså ababccc enderim. Digtet indeholder ikke nogen sammenligninger men det indeholder mange metaforer, fx solskin og skyer som metaforer for glæde og sorg. Digtet indeholder personificeringer. Sorrig og glæde de vandre. Hvis følelse og abstrakte ting laver bevægelser. Digtet indeholder ikke nogle be-sjælinger. Digtet indeholder rigtig mange kontraster fordi det sammenligner livet på jorden med livet i himlen. Bare i første strofer er der 4 kontraster; Sorrig og glæde, lykke og ulykke, medgang og modgang, solskin og skyer. I det han bruger de mange kontraster gentager han også budskaberne. Han gentager ikke ordenen, men budskabet bag dem. Digtet indeholder derfor ikke direkte gen-tagelse, men indirekte gentagelser. Det henvender sig ikke til noget eller nogen uden for digtet. Dig-tet indeholder et udråb i strofe nr. 6. Der udbryder fortælleren: "Vel da!". I mange af stroferne bru-ger han dog udråbstegn for at fremhæve budskaberne. Digtet indeholder ikke nogen retoriske spørgsmål.

5. De fire eksistens-kategorier
1. Jeg: I digtet er jegfortælleren også fortælleren selv. Han fortæller ikke noget om hvor gammel eller hvordan han ser ud. Han forklarer kort at han ikke gider bøje sig for hvad andre mener og at han ikke gider bekymre sig for omverdenen.
2. Tid: Digtet foregår i fortiden hvor der var meget fattigdom og de svage ofte var de syge og om-vendt. Digtet har ikke nogen årstid.
3. Rum: Teksten foregår i Europa. Det kan man sige fordi der er konger. I Asien og mellemøsten på samme tidspunkt havde man kejsere. Rummet opleves som meget hårdt, fordi der er fattigdom og sygdomme. Kongen har mange pligter og det læses af digtet af folk bare glæder sig til at komme i himlen.
4. Omverden: Jeget er ikke tilfreds med den virkelighed han lever i. Han føler sig ikke tilpas i den scene han udfolder sig på.

6. overordnede værdiakser
I teksten er der de overordnede værdiakser som er himlen/jorden, sorg/glæde, angst/tryghed.

7. Tekstens forhold til læst stof
Teksten er meget anderledes i forhold til dens periode da den meget ødelægger de facader som alle mennesker holder oppe. Den skærer igennem og siger at menneskerne egentligt er utrygge og ulyk-kelige. I Barokken går det meget ud på at vise hvor pompøs og fin man er uden at give udtryk for ulykke eller sorg, men Thomas Kingo har i dette digt gennemskuet folks facader for forklarer hvad de virkelig føler. Det er dog normalt for perioden at hylde kristendommen på den måde.