mandag den 5. januar 2009

Keed af Verden af Thomas Kingo (1689)

Digtet keed af verden er opbygget af 15 strofer af 7 vers. linier er ikke brudt, og afsluttes normalt.
Digtet indeholder enderim i systemet aabbccc. Digtet er 3/4dels rytme. Tryk på hver trejde stavelse startende med den anden Jeg Keedis nu længer at være din træl.


















Digtets indhold (temaer, motiver lign.)

Første strofe handler om en person der føler sin far giver ham for mange byrder. Dette får ham til at føle sig tom.
Anden strofe handler om, at han stiller spørgsmål til verden. Alt er bare skygger og bobler. Man kan ikke vide hvad der er hvad.
I tredje strofe stiller han spørgsmål til sin egen eksistens. Han bliver jo bare ældre og forsvinder til sidst.
I fjerde strofe fortæller personen at penge har opnået gudestatus i verden og selvom de bedrager og fordærver verden
Femte strofe handler om alle misunder alle og alle begår ofte samme fejl.
Sjette strofe fortæller at småting pustes op og gøres til store problemer. mens man er blind overfor de vigtige emner.
I syvende strofe fortæller personen at venskab og tro danner falske forhåbninger, da man ikke kan regne med noget i verden.
Ottende strofe handler om at den fysiske lyst og dens listighed
Niende strofer handler om at personen tager afsked til sin far.
I tiende strofe at hans liv begynder i evigheden. At månen står han nær, men at solen er selve Jesus.
Ellevte strofe handler om at han ønsker, sin formue skal vare ved og at intet, hverken tyv eller lignende må frarøve ham den.
Tolvte strofe handler at han vil få kraft som Jesus så djævelen ikke kan røre ham
Trettende strofe handler om at han skal skinne blandt hellige med sin skønhed, men ingen skal misunde ham. Gud skal smile til ham.
I fjortende strofe har han fundet en han holder af, der også holder af ham, Jesus. Han ser Jesus som han er og kærligheden har evig glød.
Femtende strofe handler at gud er alt hvad han behøver. Derfor kan han glemme alt om verdenen han har forladt.
De første 8 strofer slutter med ”forfængelighed, forfængelighed”. De sidste 7 slutter med ”I Abrahams Skiød, I Abrahams Skiød”.

Digtets formål?

Digtet er meget tankevækkende, da det nedgør meget i livet. At man skal frigøre sig. Gud og Jesus kan være metaforer for friheden.

2. komposition/forløb.
Digtet er opbygget normalt med færdiggjorte linier en fast struktur der holdes gennem hele digtet.

3. gennemgang af digtet
Personen udvikler sig gennem digtet. Han starter med at være lavest rangeret (en slave). Han tager afsked med sin herre (fader). Han kommer selv i himmelen hvor han ”bliver venner” med selveste Gud og Jesus. Han har nu udviklet sig til at være fri fra byrderne han blev pålagt på jorden.
Digtet vrimler med billedsprog.
Strofe 2:
Som verden opsminker med fauer gestalt?. Verden tvister virkeligheden, så den ser anderledes ud.
Strofe 10
Men Jesus er solen, hvis stråler er strød. Jesus er stor og magtfuld.
Strofe 13
Guds ansigt mig altid i øyne skal lee. Det mægtigste viser ham respekt. Han har nået toppen.

4. Formsprog/stilistiske virkemidler
rytme: Digtet er 3/4dels rytme. Tryk på hver trejde stavelse startende med den anden Jeg Keedis nu længer at være din træl.
Rim: AaBbCcc. Det kan vi sige hvis vi kigger på første strofe
Far, Verden, farvel
Jeg keedis nu længer at være din Træl
De Byder, som du mig har bylted oppaa
Dem hvister jeg fra mig og vil dem forsmaa
Jeg river mig løss, og jeg keedis nu ved
Forfængelighed
Forfængelighed
Her kan man tydelig se at farvel rimer på Træl, oppaa rimer på forsmaa og ved rimer på forfængelighed. Det er altså AaBbCcc enderim.
Digtet indeholder sammenligninger. Hvis man kigger på fjerde strofe så står der: "Du est dog af Verdens bedragelig ting. Han sammenligner målpersonen med verdens bedragelig ting. Metaforer? I syvende strofe står der: "Ach, Venskab og Troo, Som alt efter Lykken veedst Fløyet at snoo!" Der personificere forfatteren Venskab og Troo. Venskab og Troo er "følelser" og kan ikke flyve. Der er ikke nogen besjælinger i digtet. Digtet indeholder heller ikke kontraster ligesom det heller ikke indeholder gentagelser. Der er ikke nogen direkte henvendelser til nogen eller noget uden for digtet. I strofe nr. 5 og 7 er der eksempler på udråb ved brug af udråbstegn. Teksten indeholder mange retoriske spørgsmål. Eksempler på det er i anden og tredje strofe hvori fortælleren stiller mange spørgsmål, men ikke forventer at de bliver svaret.

5. de fire eksistens-kategorier
Jeg: personen ældres i digtet, så hans alder variere. Han mener at verden er korrupt og at man ser på det forkerte. Stemningen er dyster, i første mange strofer omtaler han kun dårlige emner. Senere bliver personen ”befriet” og kommer i himmelen. Herfra er alle strofer glade.
Tid: digtet er fortid, da det omhandler verden, da det blev skrevet.
Rum: Rummet er verden, som personen mener er forfærdelig.
Omverdenen: scenen er verden. Denne verden hvor ingen forstår hvor man bør fokusere, konstant bliver man forrådt af følelser og mål.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar